Definition af begreber

Det er nødvendigt med en beskrivelse af de centrale begreber, der går forud for denne statistiks tilblivelse, og som har konsekvens for, hvilke enheder statistikken baseres på.

 

Journalnummer

Journalnummeret er dannet af fire forskellige oplysninger fra politiets anmeldelsesregister: politikreds, gerningskode1, løbenummer og årstal for anmeldelsen. Alle fire oplysninger er nødvendige for at gøre Journalnummeret unikt. Den samme gerningskode kan overtrædes flere gange i samme politikreds, i samme år og vil figurere i flere tilfælde i politiets anmeldelsesregistre. For at danne et unikt nummer for hvert kriminelt forhold er løbenummeret oprettet. Løbenummeret er tilknyttet gerningskoden og er fortløbende, hvilket vil sige, at hver gerningskode starter med løbenummer 1 og forsætter uden afbrydelse i det pågældende år. Grønlands Statistik har i denne udgivelse gendannet journalnummeret, da det modtagne datasæt ikke inkluderede denne variabel.

 

nhed for journalnummeret

Der er i politiets anmeldelsesregistre en betingelse for journalnummeret, som har indflydelse på hvilken enhed, der præsenteres i kriminalstatistikken.

 

·       Under et pågældende journalnummer forekommer der alene ét kriminelt forhold (gerningskode).

 

Denne betingelse betyder, at hvis en anmeldelse indeholder overtrædelsen af flere kriminelle forhold, oprettes der ét journalnummer per kriminelt forhold, hvilket vil sige, at der registreres separate anmeldelser for hver lovovertrædelse.

 

·       Eksempel 1) Hvis en person anmelder både tyveri fra båd og hærværk, bliver der oprettet to anmeldelser (to journalnumre) med hver sin gerningskode, for henholdsvis tyveri fra båd og hærværk.

·       Eksempel 2) En person kan også anmelde flere overtrædelser af samme kriminelle forhold (samme gerningskode) hvorved, der bliver oprettet flere journalnumre. For eksempel hvis der er begået hærværk af 7 personer mod den samme bil, eller hvis én person har udøvet hærværk mod 7 forskellige biler, oprettes der 7 journalnumre med samme gerningskode.

 

Der kontrolleres ikke for flere tilfælde af anmeldelser over samme hændelse. De behandles som de respektive anmeldelser, de er.

Politiets anmeldelsesregister er således baseret på anmeldelser.

 

Person

Som udgangspunkt er kriminalstatistikken en sagsstatistik, hvilket vil sige, at det er antallet af anmeldelser (kriminelle forhold), der tælles. Det er i visse tilfælde også interessant at se på personerne, hvorfor disse statistikker er præsenteret som personstatistik, f.eks. når ungdomskriminaliteten undersøges. Enheden bliver således personer. Personstatistikken er sammenkørt og valideret i forhold til andre af Grønlands Statistiks registre, således at det alene er registreringer med et gyldigt personidentifikationsnummer, der figurerer i statistikken.

 

 

Note 1)For mere information om gerningskoder jf. bilag 1 og 1.1.